Anbefalinger

frihed, fokus og energi


Coming back to myself


"I never had as good an experience with any treatments ever as with Henrik"

Henrik is nothing less than a modern miracle worker, for me he has really made a difference. 


At my first appointment, I found out that I didn’t breathe correctly, and that I wasn’t at all in sync with my body, and apparently hadn’t been for several years, rejecting listening to the signals. I was in a tough spot both mentally and physically when I met him, but after going there for 4 months I can feel a difference. 


He is very professional and has made me reflect on who I am as an individual and made me let go on unsolved issues that I came to realize that I had carried around for years.

I never had as good an experience with any treatments ever as with Henrik, the difference he has done for me is priceless.

Camilla Holm



Smerter, uro eller forvirret


"Du føler dig tryg i hans klinik"

Har du smerter el. Uro i kroppen, el. er du bare et sted i livet der forvirrer dig, så anbefaler jeg på det varmeste Henrik Nehm som er en yderst professionel kropsterapeut, hvori hans menneskekundskab og autencitet skinner igennem hans behandlinger, selvom du aldrig har prøvet kropsterapi før, vil du med garanti føle dig tryg i hans klinik.


Kære Henrik, her min udtalelse til dig.

Alt det bedste

Tamara Julin



Smertebehandling


”Henrik kunne finde årsagen til mine smerter – og gøre noget ved dem“

Jeg har været til behandling hos Henrik ad flere omgange, og fra første dag følte jeg mig fuldstændig tryg i hans hænder!

Henrik er super god til at ”læse" ens krop og signaler, og er man villig til at samarbejde i processen, får man en behandling, der virkelig gør en forskel.

Jeg har været til andre Body SDS-behandlere og har derfor noget at sammenligne med. Hos Henrik har jeg fået behandlet både stærke lændesmerter, men også en mavesmerte som jeg ellers havde gået til behandling hos praktiserende læge og specialister for. Intet hjalp, og ingen kunne finde årsagen til mine smerter. Henrik kunne. Jeg er ham meget taknemmelig.  Jeg føler, at han tryller med kroppen. Det ved jeg selvfølgelig godt, at han ikke gør, men jeg har aldrig oplevet noget lignende, og anbefaler ham altid til venner og bekendte, når de har smerter eller stresssymptomer, som er svære at få bugt med.

Hos Henrik føler man sig også godt tilpas, og jeg har altid glædet mig helt vildt til at komme til behandling.

Pia Riis Ottosen



Livskvalitet


” Der skabes både indbyrdes tillid og en positiv, dyb effekt - hver gang”

At komme hos Henrik er at erfare, hvordan og hvor meget en personlig engageret og faglig dygtig behandler kan bidrage til at højne ens livskvalitet.


Hans brede kompetencer og store livserfaring favner både krop, psyke og spiritualitet, som jeg synes, skaber en helhedskontakt i behandlingen. Hos ham har jeg følte mig mødt i øjenhøjde, lige som jeg oplever, at der skabes en tryg indbyrdes tillid og en positiv, dyb effekt - hver gang.

Paul Mayer



Stressreduktion


”Man forlader ham som et nyt menneske”

Da jeg startede hos Henrik var jeg meget stresset og havde svært ved at sætte tempoet ned.

Henrik hjalp mig med at finde nogle fantastiske redskaber til at stresse af med på tidspunkter, der passede ind i min meget stressede hverdag.

Henrik kan varmt anbefales, han er et behageligt og varmt menneske. Han kan mærke præcis, hvor det gør ondt i kroppen, og man forlader ham altid som et nyt menneske.

Michelle Kløcker



Personlig udvikling, fysisk og psykisk


”Jeg har aldrig før prøvet Body SDS og var meget skeptisk, men jeg blev meget hurtigt fan.”

Henrik var hurtig til at spotte, hvor jeg havde brug for hjælp. På den måde kom jeg dybere og længere allerede efter første behandling, end jeg før havde oplevet.

Henrik giver sig god tid og lytter 100 procent til ens behov. Han er tillidsvækkende og føles tryg, også selv om han samtidig ikke er bange for at udfordre ens grænser.

Personligt har Henrik hjulpet mig med min vejrtrækning, som normalt er en kende overfladisk. Desuden har han givet liv til kropsdele, som jeg troede var ’lost for ever’ efter operationer.

Henrik lover ikke mirakler og jeg har jævnligt behov for at øve mig. Det er ikke bare kropsterapi men også kognitiv behandling uden løftede pegefingre. Man kan roligt lægge sig i Henriks kyndige hænder, hvis man vil udvikle sig både fysisk og psykisk.

Anja Lykkeby



Præstationsfremme


”Hver gang jeg har været hos Henrik, kan Verden bare komme an”


Jeg er ivrig motionscyklist, og deltager ofte i lange og hårde motionscykelløb.


Igennem de sidste tyve år har jeg døjet med en dårlig venstre fod. Generne er gradvist taget til, og i de senere år er de nået et punkt, hvor cyklingen ikke længere var en fornøjelse for mig. Jeg havde derfor droslet stille og roligt ned for aktivitetsniveauet.


Jeg har forsøgt mig med specialfabrikerede indlægssåler, specialsko, privathospitaler (scanning/indsprøjtninger m.m.), og fysioterapeuter (chokbølgebehandling).


Efter min ”rundtur” i det etablerede behandlersystem, kom jeg efterhånden til den erkendelse, at der nok ikke var noget at gøre. Det var svært at acceptere, hårdt for humøret og for omgivelserne.


Jeg troede ikke på det, forventede endnu et gok i nøden. Her tog jeg fejl.


På baggrund af mine tidligere negative oplevelser med både indlæg og behandlinger, havde jeg uden tvivl IKKE den rigtige tilgang til Henrik Nehm, da jeg kom første gang. Havde ingen tillid overhovedet. Jeg kom der kun, fordi en ven havde givet mig et gavekort til behandling.


Det viste sig, at Henrik er meget nærværende, grundig og lyttende og hans tillidsfulde væsen kun gav anledning til at være åben og ærlig over for ham.


Han lægger ikke skjul på, at det er et samarbejde, der foregår mellem ham og jeg. Det var noget, som jeg skulle øve mig på i starten. Man skal selv yde noget, og jeg indrømmer, at jeg hørte til dem som forventede, at det kan ”de kloge” lige fikse for mig, uden at jeg selv skal foretage mig noget.


Han mærker bare ens ubalancer, eller hvad man nu kalder sådan noget.


Mit primære formål med at komme hos Henrik var mit problem med min fod. At der så er en del ”sidegevinster” er kun et plus. I dag cykler jeg igen på sædvanligt niveau. Men der er den forskel, at min cykling nu er væsentlig mere behagelig. end den har være de sidste 20 år, og mit humør er fulgt med den positive udvikling. Jeg er stadig ikke i mål, men jeg følger de anvisninger og øvelser som Henrik har anvist, og jeg konstaterer stadig fremgang.


Da kroppen er det hus, jeg skal leve i resten af livet, er det en god investering for mig at besøge Henrik Nehm en gang imellem. Han kan et eller andet.


Nyeste opdatering fra Per:

"Du fik igen ret, det er som om noget er faldet på plads i foden, jeg har efterfølgende kørt de hurtigste tider siden 1996". "Det er helt outstanding, og jeg er dig dybt, dybt taknemmelig".


Per Danielsen

55 år


Vil du have det bedre?


Bestil tid nu på




 


eller

Tlf: 42 42 33 22


Mail: kontakt@kropsterapicph.dk

 

KropsterapiCph

Henrik Nehm

Tlf 42 42 33 22

kontakt@kropsterapicph.dk

Klinik:

Østrigsgade 51

2300 København S